fredag den 23. november 2012

Collageworkshop og mig-tid

Denne weekend står i inspirationens tegn. Jeg har nemlig meldt mig til billedkunstner Anne Lorenzenworkshop Collagelaboratorium. Anne er meget dygtig, bredspektret kunstnerisk og fuld af gode, inspirerende og anderledes idéer. Hun ved enormt meget om materialer og deler gerne sin viden - hvilket jo er heldigt, når man som jeg, synes jeg har brug for lidt ny inspiration til billedarbejdet.

Farmor passede Baby Anna, og så drog jeg til hovedstaden. Vi har nået en del i dag og afprøvet forskellige teknikker. Og jeg har fundet endnu en bog, som jeg må investere i. Tjek bogens hjemmeside ud - der er masser af gratis collagemateriale til print og en delefunktion, så man kan dele sine værker med andre :-)!

God fredag derude!

lørdag den 10. november 2012

Ugen der gik..

Så sådan her ud:
Anna klar til tur, inspiration - fantastisk flot og funklende rød Raleigh op ad et hegn ved venindens lejlighed, hvor Anna og jeg var på besøg og fik en tår kaffe, grafitti langs Snæversti i Roskilde - i udsnit tager det sig ret flot ud - i helheden ret snusket..., Photoshop og kreativitet (i en lille halvanden times tid, mens Anna sov) og til sidst det alvorlige - træningsambitioner:-)
Håber I derude også har haft en dejlig uge!

mandag den 5. november 2012

Where have all the cowboys gone..?


Forrige weekend var jeg forbi Jill Ann Press' udstilling på Galleri LABR. Jeg er ret betaget af hendes malerier især, der med collage og en ofte stille og monokrom farveholdning skildrer den amerikanske drøm med alle dens symboler. Hendes værker er meget samtidige og bevæger sig til dels også inden for det referencefelt, hvor jeg finder min inspiration - i populærkulturen - deraf popart.
Jeg faldt især for ét maleri, som jeg har kigget på længe, og nu måtte eje. I lørdags fik jeg hentet det hjem og hængt op i min stue:



Jeg fik desuden sat mit tryk fra Boligmagasinet fra Hagedornhagen i ramme og op på min "billedvæg":


Ham den flotte fyr midterst på nederste hylde er mig forresten også til stor inspiration, når jeg maler ;-) (SE min fane Paintings)