søndag den 15. juli 2012

Puder, wallstickers og fine lamper

Som lovet et indlæg om endnu et lille kreativt projekt. Denne gang er det både, hvad jeg selv har kreeret, og hvad min kære mand har bygget. Jeg er heldigvis beriget med en mand, der (schhhh...!!) helt begejstret udbryder til den, han snakker i telefon med, da jeg kommer hjem med bleer :"Neeeej, Stina har købt vores allerførste pakke bleer!", og som også har hænderne skruet rigtigt på - handymand og "blød" mand på samme tid. Desuden er han også helt med på at indrette børneværelse - og i den forbindelse manglede vi noget ordentligt lys, så vi kunne se, hvilket tøj, der lå i hvilke rum på reolen. Derfor udtænkte han og byggede han i går denne fine bagbeklædning/lampe til reolen, så der kom lys i reolens rum:

Han har bygget en ramme, hvorpå han har monteret tre lysstofrør og derefter betrukket med hvidt stof foran, så lyset bliver blødt - jeg kan ikke andet end at elske ham ;0)

I får lige et par billeder mere af selve rummet, og af de puder, som jeg har syet til sengen - stoffet er fra Stof og Stil - de har bare så meget fint stof!




Det sidste projekt, som jeg ikke har nået, er at lave en wall sticker med Annas navn ud af dette hyldepapir, som jeg kunne se på Slinkys skaberier, at hun også havde købt ( virkelig fed blog i øvrigt - Tjek den ud!!). Nedenfor kan I også se et eksempel på idéen - pænt udført i mit køkken af min søster (Vi hedder Roy - udtales som røg - til efternavn...):

 

Det er en super nem og billig måde at lave wall stickers på - og de kan sættes op og tages ned igen adskillige gange - samt det ekstra plus, at de ikke river tapet aller maling af - så man kan forsøge sig med placeringen, indtil det er, som man synes, at det skal være.

6 kommentarer:

  1. Hvor ER det fint!! Det hele...!
    Er især vild med reolen med lys i (det var dog en genial idé!), lamperne (er de fra Miss Etoile?) og den hjemmelavede wallsticker. Gud hvor er det fedt.

    Og hvor er du sød at nævne min blog!! Tak for de pæne ord. Er ved at forsøge mig med en header, så det kan se lidt ordentligt ud.

    Spændende hvornår lillepigen kommer! Ingen tegn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :0)! Velbekomme - det er altså en dejlig blog du har - som jeg endnu har til gode at nå at surfe rundt på. Har holdt fødselsdag for mig selv, min tvillingesøster og min mor i dag med 50 gæster til brunch - vi bliver henholdsvis 29 og 60 år - dog kom lillepigen ikke med som 3. generation med fødselsdag i dag ;0) Troede ellers det var i nat - (pluk)veer, der nev godt over maven og lænden med præcis 10 minutters mellemrum og blev kraftigere for hver gang - men så gik det i sig selv igen.. Skal til jordemoderen i morgen tidlig - så er meget spændt på natten, og hendes vurdering :0)

      Slet
  2. Tak og i lige måde! Har SÅ længe tænkt at jeg skulle igang med en blog, og NU blev det:-)

    Uuuh spændende! Men kan næsten regne ud at det ikke blev igår alligevel, siden du kommenterede på min give away:-) Ellers er du bare en meget sej dame, der har tid til sådanne med en bebs i armener.
    Rigtig meget held og lykkemd det, tænk det er et halvt år siden det var mig - jeg husker det så tydeligt, og alligevel føles det som 100 år siden.

    Håber du kommer godt og hurtigt igennem det:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, jeg tror måske at der er kommet en lille pige til verden, siden der er så stille?
      Kan du ikke sende mig din adresse på malstrup13@gmail.com, så har jeg en lille velkommen-til-verden gave:-)

      Slet
    2. SÅ er jeg her igen :-) Og ja, du har gættet ganske rigtigt - der er kommet en lille fin pige til verden her den 19. juli. Vi kom hjem i søndags først, da amningen drillede lidt pga. for kort tungebånd mm. Det er helt vildt fantastisk og meget overvældende - og tidskrævende - så i dag og nu, er første gang, jeg har haft tid til at tjekke blog. Og så var der de her søde beskeder fra dig - så dejligt - tak :0)! Jeg sender dig min adresse på mail - ihh, hvor spændende :0)!!
      Det hele gik rigtig fint - det var væsentligt nemmere og hurtigere overstået, end jeg havde frygtet - kom ind på hospitalet kl. 15.00 med ret håndterbare veer, var 5-6 cm åben kl.15.30, fik presseveer kl.18.10 og hun var ude kl. 18.34. Hun er lille og fin - 2870 og 50 cm lang - sender lige et par billeder med på mailen.

      Slet
    3. Hold da op hvor ser du godt ud! Man kan da ikke se at du lige har født:-)
      Dejligt at det gik tjept og smertefrit. Jeg fik veer lørdag morgen kl 06 og fødte først søndag aften klokken 23:24, puha.
      Og ja det er overvældende og skønt og mærkeligt og hårdt og svært og godt og 100 andre ting:-) Sejt at amningen kører, den havde vi også start vanskeligheder med, men Alvin kom hurtigt efter det:-)
      Nyd det nu, tiden flyver afsted:-) Og det er jo både godt og skidt:-)

      Slet