søndag den 15. juli 2012

Puder, wallstickers og fine lamper

Som lovet et indlæg om endnu et lille kreativt projekt. Denne gang er det både, hvad jeg selv har kreeret, og hvad min kære mand har bygget. Jeg er heldigvis beriget med en mand, der (schhhh...!!) helt begejstret udbryder til den, han snakker i telefon med, da jeg kommer hjem med bleer :"Neeeej, Stina har købt vores allerførste pakke bleer!", og som også har hænderne skruet rigtigt på - handymand og "blød" mand på samme tid. Desuden er han også helt med på at indrette børneværelse - og i den forbindelse manglede vi noget ordentligt lys, så vi kunne se, hvilket tøj, der lå i hvilke rum på reolen. Derfor udtænkte han og byggede han i går denne fine bagbeklædning/lampe til reolen, så der kom lys i reolens rum:

Han har bygget en ramme, hvorpå han har monteret tre lysstofrør og derefter betrukket med hvidt stof foran, så lyset bliver blødt - jeg kan ikke andet end at elske ham ;0)

I får lige et par billeder mere af selve rummet, og af de puder, som jeg har syet til sengen - stoffet er fra Stof og Stil - de har bare så meget fint stof!




Det sidste projekt, som jeg ikke har nået, er at lave en wall sticker med Annas navn ud af dette hyldepapir, som jeg kunne se på Slinkys skaberier, at hun også havde købt ( virkelig fed blog i øvrigt - Tjek den ud!!). Nedenfor kan I også se et eksempel på idéen - pænt udført i mit køkken af min søster (Vi hedder Roy - udtales som røg - til efternavn...):

 

Det er en super nem og billig måde at lave wall stickers på - og de kan sættes op og tages ned igen adskillige gange - samt det ekstra plus, at de ikke river tapet aller maling af - så man kan forsøge sig med placeringen, indtil det er, som man synes, at det skal være.

fredag den 13. juli 2012

Det nye Boligmagasinet



Jeg købte det nye Boligmagasin i går, da der både var et stort tema om kunst i indretningen, en artikel om en af de kunstnere, som både er at finde på Galleri Labr, og som jeg ejer et værk af, samt et fint særtryk fra Hagedornhagen:


Jeg var så heldig at finde trykket med mariehønen


Det nye Bolig Magasin

Artiklen om Winnie Strøm Schildknecht



Maleriet jeg ejer af Winnie, kan I se her, samt et udsnit af min stue :
Sofahjørnet med Winnies maleri

Winnies maleri

Tv-væggen, hvor vi har lavet vores eget reolsystem med opbevaringskasser fra Ikea, hvoraf nogle er malet med pastelfarver indvendig - lige så let, farverigt og personligt, som jeg kunne tænke mig - og så  billigt - tror hele herligheden løb op i 800 kr :0)
Et udsnit af kasserne


Jeg satser på, at være lidt aktiv på bloggen med et par andre krea-sager, som jeg gerne vil vise jer. Lige nu går dagene med små små projekter og spændt forventning om, hvornår min lille pige melder sin ankomst - termin er på tirsdag :0)





tirsdag den 3. juli 2012

Ny kunst og collage

Jeg troede, at jeg ville få svært ved at få tiden til at gå, når jeg gik på barsel... Der tog jeg fejl! Jeg har haft travlt så godt som hver dag - dog med en masse hyggelige aftaler - kunstture, shopping med farmor på 90 (!), kaffedates, wellnessmassage med gravide damer, morgensvømning - you name it :0)! 
De sidste par uger har jeg dog også endelig fået tid til at male et par malerier i min nye serie ' Urban attitude':

Urban attitude - 70x90cm
Urban attitude - 80x100cm

Malerierne mangler nu blot et par øskner og en gang lak, så er de klar til at komme ned på 
Galleri LABR, der er rykket ned på Gasværket på Roskilde havn - tjek det ud, hvis I er i Roskilde - det er nogle superlækre lokaler, og der er så meget spændende kunst.


På det mere hjemlige plan, har jeg også fået produceret et par små værker, som skal op at hænge på min kommende lille piges værelse, som vist nok må se at blive indrettet i morgen - der er kun 14 dage til termin...!

 

Tegningen med giraffen og stolen fik jeg inspiration til på Alt For Damernes hjemmeside, hvor de bl.a. har  denne DIY til homemade illustrationer og kunst. Bamsen er primært lavet af Søstrene Grenes retropapir samt  orange runde klistermærker (som desværre ikke fremstår så neon på fotoet, som de er i virkeligheden).
Nu må jeg se, om jeg når mere, inden fødslen..