lørdag den 12. maj 2012

kontor og en fetisch for stole

Endelig kom den hjem - ja, den kontorstol, som jeg skrev om for et godt stykke tid siden. Vi fik jo i påsken indrettet kontor i stuen, og det blev meget mere vellykket, end jeg havde turde håbe på. Takket være Pinterests gode idéer, blev det så tilpas enkelt, at jeg faktisk nu er blevet rigtig glad for det nye kontorhjørne. Der manglede dog en vigtig detalje - en pæn kontorstol. For guderne må vide, at kontorstole ikke ligefrem er det kønneste eller mest udforskede rent designmæssigt i denne verden! I den forbindelse dukkede min indre stolefetichist frem fra skjulet, og så sit snit til at erhverve sig endnu en skøn stol til samlingen... 


Jeg har den regel med mig selv, at så længe, at det er penge, som jeg selv har tjent på salg af mine malerier - så er det jo (næsten) gratis, eller det tæller i hvert fald ikke med som vild overdreven luksus (jeg tror selv på det... ;0)) Derfor er denne skønne sag fra Eames kommet hjem at bo hos mig.
 Eames laver nogle fantastiske stole, og jeg har da også et par stykker af gyngestolsmodellen fra Vitra med sort stel allerede..
Min stolefetisch afspejler sig også i den anden del af kontorhjørnet/stuen, hvor mit allerførste stolekøb for maleripenge står . Jeg er vild med min Sting Ray, og rent udtryksmæssigt må den også siges, at have en del tilfælles med Eames designlinje synes jeg:


Sådan ser hjørnet ud samlet:

Jeg er i hvert fald blevet rigtig fint tilfreds - hvad synes I?

4 kommentarer:

  1. Det ser bare labert ud...

    Er vældig begejstret for dine stole men særligt for den bordlampe der står på arbejdsbordet - hvor støver man sådan en op?

    KH
    Rikke
    tttp://Enartkunst.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Rikke :-)
      Lampen er fra Muuto - vi har købt den i Designdelicatessen, som også har en webshop - farligt sted at bevæge sig hen, siger jeg bare ;-)

      Kh. Stina

      Slet
  2. Sindsygt hyggeligt indrettet!! Der kunne jeg sagtens arbejde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :0), er også blevet rigtig glad for det.

      Slet