mandag den 9. april 2012

Uanede evner og lidt serigrafi

Ferien er ved at være forbi, og jeg har nydt den i fulde drag! Jeg har nået rigtig mange af de kreative ting, som jeg havde planer om, og ikke mindst har jeg slappet af med manden min, min mor, søster med flere.
I dag havde jeg så lavet en kaffe-serigrafiaftale med en af mine rigtig gode kollegaer, som jeg ofte har en maleaftale med, når det er ferie. Vi fik sludret, drukket kaffe og serigraferet - det kom der disse to små billeder ud af: 



Serigrafi er en supersjov måde at lave billeder på, da alle kan være med, uanset om man kan slå en lige streg. Desuden kan man jo variere farver og motivers placering i det uendelige, samtidig med, at du meget hurtigt får et resultat frem, hvis du vil. Hvis du eller dine venner kunne have lyst til at prøve serigrafi, holder jeg kurser og workshops på forespørgsel .

Blogland vrimler med dem - men da jeg ikke vandt Leizys give away, så måtte jeg jo selv forsøge mig med puderne á la Ferm living. Jeg har ikke syet noget nævneværdigt siden den obligatoriske gymnastikpose i håndarbejde i 4. klasse, så jeg havde min mor i baggrunden som back up. Første forsøg var ikke så vellykket (så det får I ikke at se...) -men andet forsøg blev faktisk helt godt, hvis jeg selv skal sige det ;-)

 Min meget dygtige håndarbejdslæreruddannede søster fik puden, og blev i hvert fald glad for den :-)
Jeg håber også, at I har nydt den sidste påske/feriedag!

11 kommentarer:

  1. Super fine serigrafier - er de trykt på papir eller på lærred?

    Og den der pude er da for lækker ;-)
    Sy nogle flere så laver vi en pudeforretning ;-)

    KH
    Rikke

    SvarSlet
  2. Tak :-) De er trykt på lærred. Og mht. emulsionen - jeg køber også fra granat, og er generelt glad for deres Dirasol, men synes, at det er så besværligt, når der skal være helt mørkt - skal der også være det med dit røde emulsion?
    Mht. puden - så tog det mig 3,5 time at sy den! - så der skal vist lidt mere fart på mig, hvis det skal kunne betale sig ;-) Men sjovt var det, og jeg laver nok en til, nu jeg kan :0)
    Kh Stina

    SvarSlet
  3. Den pude er bare blevet rigtig flot, du må du i gang med nogle flere :) Syntes alle bloggere syr puder for tiden, får helt lyst til selv at gå i gang :)

    SvarSlet
  4. Det røde emulsion smøre jeg på i lys - den bliver først lysfølsom når den er tør.
    Når jeg har smurt emulsionen på lægger jeg dem ned i en flyttekasse som jeg har beklædt med sort plastic (med lufthuller) og dækker så kassen med et pat håndklæder - så ligger de der og tørre og i mørke hiver jeg dem så over i to sorte sække hvor de står til jeg skal bruge dem...

    Jeg tager mindst lige så lang tid om at sy mine puder - og så tager jeg ud til min søster og låner hendes overlocker så det bliver rigtigt fint - så det er ikke en høj timeløn man kan holde sig ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Stina

    Jeg er ved at skrive et indlæg om 3 nye blogs som jeg allerede syntes er spændene og bestemt syntes folk skal holde øje med.
    Jeg vil meget gerne have din blog med i indlægget.

    Hvis du har lyst til at være med vil jeg meget gerne bruge til billeder fra din blog.

    Så hvis du vil være med så skriv til mig, enten som svar her eller på asdo1988@gmail.com

    Vh. Anne Sofie

    SvarSlet
  6. Rikke:
    Kan du se, hvad det hedder dit emulsion - det lyder da enormt smart :-) Ja, det er noget af et arbejde det der sy-noget, når man ikke er så øvet, så holder jeg mig nok bare til at sælge malerier og hygge mig med puderne ;-)

    Anne Sofie:
    Tak, ja der er gang i pudesyningen allevegne - det var også det der pludseligt inspirerede mig.
    Du må da enormt gerne bruge billeder fra min blog - det vil jeg da kun være glad og beæret over :0)!

    Kh Stina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, et indlæg kommer en af de kommende dage :)

      Slet
  7. Den er skisme flot. Måske skulle jeg også forsøge mig.

    SvarSlet
  8. Hej..
    Fandt din blog via anne sofie, og jeg synes den er meget inspirerende.
    Det er nogle flotte ting du laver og jeg glæder mig til at følge med.
    //Lisa

    SvarSlet
  9. Hej :)
    Hvis du ikke har set det, kan du nu læse indlægget om bl.a din blog inde hos mig :)

    God dag
    Anne Sofie

    SvarSlet
  10. DIY SE HVORDAN HER: Tak - det var faktisk ikke så svært, da jeg først lige havde knækket koden :-)
    og Lisa: Tak, det er jeg glad for at høre. Jeg synes selv, at det er skønt at blive inspireret i blogland, så hvis jeg kan gøre det samme den anden vej.. :-)
    Anne-Sofie: Så fint et indlæg - mange tak!

    SvarSlet